Hængelås

Hængelåse findes i alle afskygninger, lige fra ret simple og billige, til meget stærke og dyre hængelåse. Hængelåse findes både som kode, tilholder og cylinder hængelåse.

Hængelås med kode

Hængelåse med kode findes i alle prisklasser. De er oftest forsynet med enten trykknapper eller med kodehjul der skal drejes til den rigtige kode, før du kan åbne låsen. Oftest kan koden ikke drejes før at låsen er lukket igen. Det vil sige, at den er tvangslukkende.

Hængelås med tilholderlås

Tilholdere til hængelåse høre for det meste fortiden til, nok fordi det er billigere at lave hængelåse med cylinderlås frem for tilholder.

Hængelås med cylinder

Den mest benyttede type hængelås, er hængelåse med cylinderlås. Cylinderen kan både være en meget lille cylinder, med måske kun 4. eller 5. stifter og en lille nøgle til, eller det kan være en dyre og bedre hængelås, med en cylinder som oftest kan omkodes til f.eks. husnøglen. En hængelås kan også indgå i et låsesystem. Hængelåse med cylinder findes oftest i to udgave: enten som tvangslukkende, hvilket vil sige at nøglen ikke kan tages ud før hængelåsen er låst, og så findes der også hængelåse som smæklåse, det vil sige at man kan åbne dem, og tage nøglen ud, uden at hængelåsen er låst. Efterfølgende kan man så smække låsen uden at have nøglen. Det kan i nogle situationer være godt, men i andre tilfælde kan det betyde at man f.eks. i et skur kan smække sig ude, hvis man får lagt nøglen i skuret og derefter smækker låsen!

Hængelås til container

En ekstra stærk og sikker hængelås, er en såkaldt containerhængelås. I en containerhængelås, benyttes der oftest en almindelig oval cylinder, som også benyttes i modullåse, som benyttes til aflåsning af døre.